Vidare till innehållet

En avskedshälsning från Anders Christiansen

Efter två år och två SM-guld i Malmö FF lämnar Anders Christiansen föreningen. Här är hans hälsning till alla som följt honom under hans tid i MFF.

Inden skiftet til MFF, vidste jeg ikke meget om klubben og svensk fodbold generelt. Jeg talte med folk der havde forstand på det som satte mig ind i hvor stor en klub MFF var. Jeg så videoer af holdet og klubben og der var ikke nogen tvivl om at det var det rette skifte for mig. 

At spille for en storklub med store forventer og en kæmpe interesse, var lige det jeg havde brug for. Dertil viste Malmø stor interesse og tillid til mig og det var netop det jeg havde brug for efter 12 måneder mere eller mindre siddende fast på bænken i Italien. Først Allan Kuhn som spillede med mig fra starten, selvom jeg ikke var i kampform, troede altid på mig. Så efterfølgende Magnus Pehrsson, til trods for at jeg var skadet i 5-6 månader, gav mig mere eller mindre en fri rolle. Så et stort tak til de to trænere og træner teamet dertil.

Jeg har nydt hver dag jeg har kommet til træning, nydt hver en kamp jeg har spillet, om det var træningskamp eller liga kamp så har jeg altid haft sommerfugle i maven op til kampene. Den indramning I kan skabe for os spillere er der noget magisk over og det skal I fortsætte med at gøre for det er helt unikt! Alle fodboldspillere burde prøve det, men kun få af os for lov til at opleve det.

25 september 2016 og ugerne efter var nok det hårdeste fodbold-tid rent mentalt for mig. Jeg fik min første store skade og vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Dels var det på grund av finalerne i Allsvenskan, i jagten mod det 19 mesterskab og dels vidste jeg ikke hvordan jeg ville komme tilbage. Så derfor vil jeg fremhæve vores doktor Pär Herbertsson, fys terapeuterne Jesper og Alex og vores fysiske træner Ben Rosen. Fra dag et af troede de på at jeg ville komme stærkere tilbage og det var netop det der var målet. Mens drengene løb rundt med bolden udenfor, gik jeg i fitness rummet for at gøre rehab. Når man netop går den vej mod fitnessrummet og kigger på at ens holdkammerater går ud for at træne med bold, så værdsætter man virkelig hvor priviligeret man er som en skadesfri fodboldspiller! Og det har jeg ikke glemt siden. Til trods for til tider dårlige bane- og vejr forhold, så skal man altid sætte pris på at man er skades fri og netop kan træne dag ind og dag ud uden større smerter og ikke mindst komme ud og spille kamp i MFF-trøjen!

Men jeg fik en fantastisk hjælp af netop det ovennævnte team og de gav mig troen på at jeg hele tiden ville komme tilbage i en stærkere tilstand. Til trods for de mange “kedelige” genoptrænings timer så var det alt værd da jeg trådte ind på Malmø IP mod Jonkøping. Jeg får stadig kuldegysninger af den velkomst da jeg blev skiftet ind. At hele stadion stod og råbte min navn, det var helt ubeskrivelig. Og netop den støtte som jeg har fået af jer, er jeg evig taknemlig for. Det er derfor det også gør ondt at forlade MFF, for jeg har kun positive oplevelse under mine to år i det Skånske!

Jeg vil også takke alle mine holdkammerater, hver og en. Fra første dag i Dubai har I altid været imødekommende og taget godt i mod mig. Det har gjort det nemmere for mig at falde ind i truppen og dermed også kunne præstere mere eller mindre fra dag et. Uden den kvalitet vi har haft i truppen, så tror jeg ikke på at jeg har kunne præstere på det niveau som jeg har gjort og fået alt den anderkendelse som jeg har fået. Vi har haft et højt niveau til træning, godt konkurrence miljø hvor alle vil spille og blive bedre. Og når kampene blev spillet har vi knoklet for vores sidemand og altid troet på at vi ville vinde kampen. Og netop den vindermentalitet som hænger så dybt i væggene i Malmø, bliver lynhurtig smittet af til os nye spillere som kommer til. Og når du har fået den for alvor ind under huden så sidder den fast.

Som I nok ved, så har jeg altid haft drømme om at opnå så meget som muligt. Jeg føler at det er et helt naturligt tidspunkt for mig at tage næste udfordring i karrieren efter to fantastiske år hos jer.

Jeg smiler med det ene øje og græder med det andet.

Jeg græder fordi jeg har haft det så fantastisk, elsket at spille foran jer, vundet mesterskaber og har haft fantastiske holdekammerater.

Omvendt så smiler jeg over at have fået endnu en mulighed for at spille på et højere niveau i en større liga samt at kunne spille med om mesterskabet og måske komme nogle skridt tættere på det danske landshold.

Tak for støtten uden den har jeg aldrig fået den bedste tid i min fodboldkarriere!

Man kan ikke garantere noget i denne fodboldverden men jeg håber oprigtig på at det bliver på gensyn!

Framåt Malmö!

//Anders Christiansen

Du måste ändra dina cookieinställningar för att kunna ta del av det här innehållet.